Top graphics Corner Corner

Hvad er NEO?
NEO er et træningssamarbejde på tværs af klubberne for orienteringsløbere i Nordsjælland.

Grundstammen er de D/H 21 løbere, der tidligere kunne nyde godt af det nu afskaffede KC-træningstilbud, men som ikke altid føler sig maksimalt udfordret af klubbernes o-tekniske træningstilbud. NEO er dog åbent for alle, dvs også talentfulde juniorer og aldrende stjerner – eneste krav er, at man kan gennemføre en svær bane og har vilje og evne til selv at arrangere en træning!

Sidstnævnte er vigtigt, idet der ikke tilføres midler i form af hverken økonomi eller organisation udefra til NEO. NEO fungerer derfor som et kollektiv, hvor man skiftes til arrangere træninger for hinanden – ud fra en vil-man-nyde-må-man-yde-tankegang.

Det tilstræbes, at der arrangeres træninger ca. hver 14 dag – i vinterhalvåret kan det både være i weekender eller på hverdage med lampe, mens det i sommerhalvåret typisk vil være på hverdage.

Det er op til den enkelte arrangør at beslutte, hvilken træning, han/hun vil lave, men det vil oftest være træninger med høj intensitet og eventuelt samlet start for at få glæde af at have så mange jævnbyrdige løbere samlet, men det kan også være fx sprint eller mellemdistance med tidtagning eller en mere teknisk træning i form af kurvekort, Følg John eller lignende.

Træningerne slås op på NEO’s hjemmeside, hvor tilmelding/framelding foretages senest 48 timer før træningen. På hjemmesiden er det også muligt for alle at slå andre aktiviteter op, hvis man fx gerne vil have flere deltagere på sin søndagslangtur, terrænintervaller, løb i vand eller lign…

Ønsker du at deltage i NEO, så send en mail til .
Copyright © - All rights reserved